Personlig guide til modeugen

Personlig guide til modeugen

Har du lyst til at være personlig guide for inviteret international presse under Copenhagen Fashion Week AW19? Så er det dig, vi har brug for! 

Som personlig guide under Copenhagen Fashion Week bliver du en uundværlig del af Nordens største modeevent og får mulighed for at opleve modeugen på tæt hold. Til modeugen i februar 2019 vil Copenhagen Fashion Week invitere udvalgte pressefolk fra den internationale scene til at deltage i ugens mange shows og events. 

Dine arbejdsopgaver som personlig guide omfatter en tæt kontakt med indercirklen af den internationale presse og vigtigst af alt, at få disse fra A til B på den hurtigste og mest bekvemmelige måde. 

Arbejdsperiode: 29. januar – 1. februar 2019. 

Som personlig guide under Copenhagen Fashion Week er det vigtigt, at du er udadvendt, smilende, engageret og har lyst til at påtage dig ansvaret for at være Copenhagen Fashion Week’s ansigt udadtil. 

Du skal være: 

  • Imødekommende 
  • Ansvarsbevidst 
  • Kunne tænke klart i en presset situation 
  • Have kørekort til personbil og have erfaring med at køre i Københavns travle gader 
  • Alder 23+

Praktisk information 

Du vil få udleveret en officiel Copenhagen Fashion Week AW19 hoodie, som du skal bære under modeugen, når du er på vagt. Ren straffeattest samt kørekort skal fremvises. Jobbet er lønnet. 

Ønsker du at blive en del af Copenhagen Fashion Week’s team, så send en kort beskrivelse af, hvem du er samt dit CV til Laura Worziger Rasmussen på lr@copenhagenfashionweek.com inden den 16. januar 2019. 

Vi glæder os til at høre fra dig!